Der har været stille fra min side i nogle uger efterhånden. Tankerne har så IKKE stået stille - snarere tværtom, kunne man dristes til at sige. Der er bare sket SÅ meget.
Mandag d. 14. juni fik jeg fjernet min livmoder efter at have bøvlet med underlivet siden jeg var 11 år. Endelig skulle jeg være smertefri. Endelig skulle jeg kunne have sex UDEN smerter... ENDELIG!!!
Troede jeg.. Der har siden operationen ikke været andet end bøvl med skidtet; 1½ uge efter operationen kontaktede jeg min læge for at få fjernet sting. Mens sygeplejersken er ved at fjerne dem, sidder vi og taler om, hvordan det går efter den relativt store operation. Jeg fortæller hende om mine helt åndssvagt voldsomme smerter. Om hvordan jeg er ved at besvime af bar smerte, når jeg skal number two. Hun taler hurtigt med lægen og de sender mig på hospitalet til videre undersøgelse.
Under en scanning ser lægerne så, at jeg har en blodsamling for toppen af skeden indvendigt. En før set komplikation, som er pænt smertefuld (Øhm JA!). De opdager så også en massiv knude ved eller i min venstre æggestok, som de ikke lige kan redegøre for, hvad er, men de beslutter sig at 'tage samtalen' (læs: forbereder mig på, at det kan være cancer) med mig. Jeg tager hjem lettere chokeret.
1½ uge senere er jeg til kontrol igen; knuden er heldigvis blevet mindre, så lægerne fortæller mig, at det er en hormonknude og den sidder i æggestokken. Skal de fjerne knuden, ryger æggestokken samme vej, hvilket jeg jo selvfølgelig ikke er interesseret i; jeg skal ikke i overgangsalderen allerede nu! Jeg bliver kaldt til kontrol igen to uger senere igen.
Det var så igår. Knuden er igen vokset. Lægerne har besluttet at jeg skal møde på hospitalet fastende på onsdag til endnu en kontrol. Er knuden ikke mindre end igår, skal der tages en biopsi. Hold nu kæft, hvor jeg bare ikke gider mere pis med det underliv. Jeg fik jo lavet den hysterektomi netop for at UNDGÅ mere pangel.
Nåmen, ellers nyder jeg sommeren. Igår sendte jeg ungerne på ferie hos mine forældre, så jeg nyder stilheden. Jeg sidder stadig og drikker morgenkaffe på min altan - det har jeg så gjort siden kl. 9:00 og nu er klokken 13:11. Arh, livet er fantastisk uden ansvar og sådan.. I al fald ind imellem. Savner ungernes morgenhyggefnisen en smule, men lige nu er det Louise-tid... Life's goooooood! :-D
