tirsdag den 7. september 2010

Mandehad og ADD

Jeg plejer at bryste mig af, at jeg er viiildt god til at lære af mine fejl (eller i al fald af, at jeg i de senere år er blevet god til det). Det er jeg så ikke! Bumbummelum er man hoppet lige fluks tilbage i dumme og uheldige mønstre, der kun er destruktive og polariserende. Satme ikke smart da! Get a grip, Louise!

Jeg har haft en laaang periode, hvor jeg nærmest har hadet mænd og alt hvad de stod for. Det er sgu ved at forsvinde. Pis! Jeg vil være en frigid mandehadende trunte igen - og egentlig helst igår! Kom frisk tilbage, du kære trygge mandehad. Du er savnet...

Knægten blev for nogle uger siden diagnosticeret med ADD. Damn, det har været en hård én at sluge. Ét eler andet sted havde jeg vel til det sidste håbet, at de på børnepsykiatrisk afd. hér i Aalborg, ville komme frem til den konklusion, at knægten er helt og aldeles 'normal', men inderst inde vidste jeg jo godt, at det ville de ikke. Alligevel gør det mig ked - netop fordi det nu er cementeret, at der ER ting, der bare er sværere for ham. Pis! Han skal jo have det nemt... -Han er jo min trold... <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar